Nye litteraturfestivaler dukker opp alle vegne, det ene programmet mer innbydende enn det andre. På våre slunkne dikter- og småforleggergasjer kommer vi dessverre sjelden lenger enn til svermeriske dagdrømmer om dannelsesreiser til ymse kunsthaller og nedlagte fabrikkhaller i inn- og utland. I vår nye spalte, Etter festivalen, prøver vi å kompensere for dette gjennom å kontakte festivalene i etterkant for å høre hvordan det gikk, og muligens plukke opp et par linjer vi kan bruke for å gi inntrykk av at vi likevel var tilstede. Først ut er festivalen TXT.VILLE, som ble holdt i København 24.–26. april i år, her ved presseansvarlig Lone Nikolajsen.
– Hva slags festival er TXT.VILLE?
– TXT.VILLE er en festival for nordisk litteratur, som henvender sig til alle litteraturinteresserede, og som tager udgangspunkt i det netværk, som de nordiske litteraturtidsskrifter og småforlag udgør. Festivalens program udspringer af dette netværk og ønsker at styrke det. Vi tror, det kvalificerer litteraturdiskussionerne i de nordiske lande, hvis de i højere grad udspiller sig på tværs af landegrænserne. I forholdsvis små miljøer, som de nordiske litterære offentligheder er, kan en diskussion let stagnere i en bestemt konsensus eller (nok oftere) i bestemte modsætningsforhold, som kan blive udfordret og nuanceret af udefrakommende blikke. Derudover er der også bare en masse litterære interessefællesskaber, som man lige så godt kan dyrke på kryds og tværs af landegrænserne.
En anden styrende intention bag TXT.VILLE var, at vi ville prioritere samtalen. Det er derfor, en stor del af programmet af workshopper, hvor en eller flere oplægsholdere med udgangspunkt i diverse temaer og tekster sætter en samtale i gang rundt om et bord. Sådan har workshopformatet i hvert fald været i år. Det kunne givetvis også fungere anderledes, bare ordet bliver givet frit.
– Årets festival var den første; hvordan oppsto ideen til TXT.VILLE?
– Ideen udspringer af forskellige udbytterige møder med forfattere, kritikere, redaktører m.m. fra resten af Norden. Første gang, det kom på tale at lave en nordisk litteraturfestival i København, var en sen aften på Tekstallianse i Oslo. Det er en messe for litteraturtidsskrifter, småforlag og lignende. Vi var begejstrede for deres idé om at lade de inviterede tidsskrifter og forlag byde ind med programpunkter, så den tog vi til os. Andre i arrangørgruppen har andre gode erfaringer andre steder fra med at med tale og arbejde sammen med litteraturfolk uden for de vante cirkler i København. Ideen er altså ikke opstået ud af et tomrum, overhovedet ikke, snarere ud af en fornemmelse af, at der er meget at tale om og mange at tale med.
– Programmet er lagt i samarbeid med aktører fra både Danmark, Norge, Sverige, Grønland, Færøyene og Island, hvordan artet dette samarbeidet seg?
– Fra starten var vi enige om, at programlægningen skulle tage udgangspunkt i et open call-brev til alle de litteraturtidsskrifter og uafhængige forlag, vi kunne opspore i de nordiske lande. For at minimere antallet af blinde vinkler inviterede vi to personer fra hvert af de nordiske lande, der også arbejder med litteratur på en eller anden aktivistisk vis, til at være med i en tværnordisk arrangørgruppe, en slags redaktionskomité. I løbet af planlægningsprocessen holdt vi to møder i København med den denne gruppe; et, hvor vi udviklede festivalens koncept, og et, hvor programmet blev diskuteret mere detaljeret. Og så har vi skrevet virkelig mange mails frem og tilbage. Det har været svært at finde den optimale måde at kommunikere på med så mange mennesker pr. mail, men samarbejdet har klart været forudsætning for, at programmet blev så bredt.
– Høydepunkter fra årets festival?
– Det var ekstremt opløftende at se folks engagement. Det viste sig både i form af velforberedte, interessante bidrag til programmet, og i den måde samtalerne gled på. Der var virkelig meget at tale om.
– Hvordan planlegger dere å overgå dette neste gang?
– Planlægningen af TXT.VILLE 2016 er knap nok gået i gang, men vi vil holde fast i de grundlæggende beslutninger om at decentralisere programlægningen og prioritere samtalerne i programmet. Det er også vores ambition at øge bredden blandt deltagere, medvirkende og arrangører. Nogle nordiske lande har været underrepræsenterede, det vil vi gerne ændre.